Alle indlæg af Jacob Østerby Pedersen

EFIT 2. MAJ 2020 aflyst

Vi er meget kede af det, men pga. coronasituationen er vi desværre nødt til at aflyse En Forårsdag i Thy 2020.

Vi takker alle, som på forhånd var tilmeldt løbet eller som ønskede at deltage eller på anden måde at bakke op om den årlige begivenhed i Thy. Og vi takker alle frivillige, som har gjort en kæmpe indsats for, at løbet igen i år kunne blive en succes.

Alle som var forhåndstilmeldt, får penge retur indenfor de næste dage.

🙂 VI VENDER STÆRKT TILBAGE I 2021 🙂

😟 TGI udskyder En Forårsdag i Thy 😟

Vi ser os desværre nødsaget til at udsætte En Forårsdag i Thy pga. coronasituationen. Løbet afholdes istedet i maj, hvis omstændighederne tillader det. Ny dato meldes ud snarest, så hold øje med vores hjemmeside og Facebookside 🙂

Hvis du allerede er tilmeldt løbet d. 4/4, og ikke har mulighed for at deltage på den nye dato, får du selvfølgelig pengene retur.

Vi er så ærgerlige over, at løbet ikke kunne afholdes som planlagt, men vi bliver nødt til at tage vores forholdsregler og passe på hinanden

TILMELDING TIL EN FORÅRSDAG I THY 2020

Datoen for En Forårsdag i Thy er: Lørdag den 4. april 2020. Igen med start og mål ved Thyhallen i Thisted.

Vi vil igen i år have 3 cykeldistancer og 3 løbedistancer.

Vi gentager også vores ”Family Walk”. Her kan hele familien være med på en gåtur enten på 6 eller 11 km.

Læs mere på nedenstående link eller på vores infoside.

I den kommende tid vil der komme mere info om afviklingen af selve dagen, ruter og andrepraktiske oplysninger.

Vi fra styregruppen bag arrangementet vil gøre vores ypperste til at gøre denne Forårsdag i Thy til en folkefest.